Insektrav 019
250,00 kr.
Rigtig flot Dansemyg (Chironomidae), i et fint klart ravstykke. Myggen har en flot position i ravets skønne udstillingsvindue.
Dansemyg (Chironomidae) er en familie med mange tusinde arter. Den danske fauna af dansemyg antages at udgøre ca. 400 arter. Der findes mange arter i Arktis, og endda på Antarktis kendes enkelte arter. Dansemyg spiller en væsentlig rolle i økosystemerne, hvor voksne dansemyg er fødekilde for fugle, edderkopper og mange andre dyr. Larverne, der optræder i store mængder i damme, søer og åer, er fødekilde for fisk og vandinsekter. Dansemyg minder om stikmyg, men mangler dog snablen, samt skælformede børster, og så suger dansemyggene ikke blod. De voksne myg måler ca. 1-10 mm. Karakteristisk er, at brystet rager frem og delvis dækker over hovedet. Hannen har oftest fjerbuskede antenner, og vingerne er smalle mens bagkroppen er lang og slank. Farven på kroppen kan være sort, grå, brun eller grøn. Dansemyg danner sværme og har fået deres navn som følge heraf. Deres sværmeri sker oftest omkring solnedgang og sværmene kan være enorme. Ofte er sværmene fokuseret omkring et fast punkt, fx en busk eller et træ. Der er typisk kun hanner i sværmene, som de bruger til at lokke hunnerne til. Hunnerne tiltrækkes af sværmen, og så foregår parringen, det sker typisk i luften og varer ganske sekunder.
Hvis du bestiller dette insekt i rav medfølger følgende:
- Ravstykke med indlejret insekt
- Håndlavet træramme
- Udprintet foto af det konkrete insekt
- Navneskilt
- Lille display af drivtømmer
- Æske til opbevaring eller udstilling af ravstykket.
- Minimum et digitalt foto tilsendt på Email